Herrerne gjorde det igen.

03-06-2018

På endnu en varm lørdag spillede klubbens to herrehold sig frem til flotte resultater.

2. div herrer vandt efter hård fight i varmen på hjemmebane med hele 6-0 over TPI. De ligger i skrivende stund nummer 1 i deres pulje. Serie 1 herrer holdt sig heller ikke tilbage. De vandt også med 6-0 i Åbenrå.

Damerne fik som forventet hård modstand mod rækkens nummer 1 Fruens Bøge. De var bagud med 0-3 efter singlerne. De 2 seje Bertelsen-piger Liv og Lykke pyntede herefter på resultatet ved at vinde doublen. 2. div damer måtte inkassere et nederlag i Vester Skerning på 4-0.

På billedet ses Matej, Julius, Kristoffer, Haris og cheftræner Darel.

Såvel herrerne som damerne takker de fremmødte tilskuere. Det giver bare lidt mere med noget opbakning!