Velkommen til Kolding Tennis Klub

Kolding Tennis Klub har siden 1997 holdt til i Kolding Ketcher Center sammen med Kolding Badminton Klub. KTK’s fantastiske anlæg er flot placeret, omkranset af skov og mark i den nordøstlige del af Kolding. KTK kan tilbyde et af de største og mest moderne tennisanlæg i Danmark til både inden og udendørs tennis.Hal anlægget består af to parallelle haller, en tennishal og en mindre badmintonhal, der bindes sammen af en mellembygning i to etager.

Mellembygningen rummer i stueetagen et foyér- og ankomstareal med åben forbindelse til cafeteriet på 1. sal. Cafeteriaet er udformet sådan, så der både findes et ´selvstændigt´ område og et fællesområde for medlemmerne i KTK og Kolding Badminton Klub. Udover cafeteriet rummer 1. salen køkken, kontor og hvor KTK har klublokale.I stuen ligger desuden et motionsrum som for kr. 400,- kan benyttes frit af klubbens medlemmer samt 2 omklædningsrum til brug ved både indendørs og udendørs tennis.

ÅBNINGSTIDER CAFETERIET

Cafeteriet har åbent året rundt, mandag til torsdag fra ca. kl. 17-21 nogen gange 22:00. I vinterperioden er der udvidet åbningstid. I weekenderne er der kun åbent i forbindelse med større turneringer eller holdkampe.

ÅBNINGSTIDER HALLEN

Hallen har åben samtidig med cafeteriet, og når halinspektøren er i huset. Det er han normalt fra 9-15 på hverdage. For at være sikker på at du kan komme ind, kan du anskaffe dig et nøglekort i cafeteriet mod et depositum på 50,- DKK. Der er fast kontortid hver dag mellem kl. 8-9. Udenfor kontorets åbningstid kan henvendelse ske på mobil 60 66 13 22.

UDENDØRSBANER

Kolding Tennis Klub store udendørsanlæg kan præstere ikke mindre 10 tennisbaner med grus-belægning. Heraf er én bane forsænket i terræn med tilskuerpladser langs banens langsider. Herudover er der 2 minibaner til tennis for de yngste spillere. På anlægget forefindes også en slå mur hvor medlemmerne kan pudse slagene af med en ”makker” hvor bolden altid kommer tilbage.

Alle vores udendørs baner er aflåst, men som medlem af klubben kan du hente en nøgle i cafeteriet. Derudover har anlægget også en beachvolley bane og en petanque bane som står til fri rådighed for klubbens medlemmer. Udendørssæsonen varer fra medio april til medio oktober.

INDENDØRS

Kolding Tennis Klub har et af de største og nymoderne indendørs tennisanlæg i Danmark. KTK kan tilbyde indendørs tennis på ikke mindre end 4 tennis baner med kunststofbelægning.  Tennishallen er opbygget med et svagt buet loft. Højden i tennishallen er 7,5 m. over baglinjen og 9,0m. over midten af banen. Centralt i hallen er en udsigts- og opholdsbalkon med adgang til cafeterieområdet i mellembygningen. Indendørssæsonen er fra medio september til ultimo april.